At blive ramt af alvorlig sygdom kan være meget livsomvæltende. Både for den sygdomsramte – og for de pårørende. Og det kan medføre stor uvished, kontroltab, chok og traume. Ændrede livsvilkår. Frygt for forværring, tilbagefald, senfølger m.m. Ultimativt at sygdommen er uhelbredelig/terminal.

MENNESKER REAGERER FORSKELLIGT – OG DET ER HELT NORMALT!

Temaer i terapien kan f.eks. være frygt, afmagt, angst, skyld og skam, vrede, forandrede roller og identitet. Bekymringer for fremtiden – måske også for de pårørendes fremtid. Sorg. Ensomhed – måske også selvom man har gode mennesker omkring sig. Omgivelsernes reaktioner. Fortrængning og accept. At finde håb i håbløsheden, det meningsløse og uretfærdige. At søge mod afklarethed og finde et (fælles) sprog for det svære. At få sagt det vigtige. Eksistentielle og åndelige temaer.

Lad mig hjælpe dig/jer med at navigere i dette svære sted. At finde måder at være i det svære på og at finde håb for det, der er muligt. Her og nu.

Pårørende

Via forskning ved man, at pårørende til sygdomsramte ofte rammes lige så hårdt som den syge. Samtidig kan der være meget fokus på den syge. Og meget praktisk at ordne. Bekymringerne kan være store – for både den syges og for egen fremtid. Måske deler man ikke så meget om egne bekymringer og sorg, for at beskytte både den syge og/eller andre pårørende. Dette kan efterlade den pårørende et meget ensomt sted.

Sammen kan vi arbejde med, hvordan du kan balancere i denne svære livssituation, hvor du både skal passe på dig selv og måske jeres børn, opretholde en form for hverdag og være der for den syge.

Ventesorg

Er den sorg, der kan være til stede, mens man endnu ikke har mistet. Den kan have mange ansigter og indebære både ambivalens, skam mm.
Måske er det også svært at få talt om og få sagt det vigtige til den syge.

Om sorg og at bevare relationen til den, man har mistet

Når et menneske man elsker dør, ændres livet markant. Et vigtigt livsvidne er væk. Hvem er jeg så? Hvordan skal jeg klare mig? Hvad med fremtidsdrømmene?

Sorgen kan være uoverskuelig. Måske oplever du en stor tomhed og ensomhed. Fysisk afsavn og fysiske symptomer. Manglende livslyst. At have mistet fodfæstet. Store praktiske udfordringer. Nogle oplever også, at mennesker omkring dem trækker sig i forbindelse med dødsfald. Eller at man i familien sørger på meget forskellige måder. Listen kan være uendelig lang.

Man kan ikke sørge på en forkert måde. Ofte vil man svinge mellem at være fokuseret på sorgen og alt det svære, og samtidig gradvist orientere sig mod et helende og fremtidsorienteret spor. Denne pendulering varierer meget fra person til person.

Hvis du hænger meget fast i et sorgfuldt spor, vil jeg nænsomt hjælpe dig til, med små skridt, at bevæge dig mere mod det levede liv. Modsat kan der også være behov for hjælp til, at du for en stund kan komme mere over i det sorgfulde spor og være mere i kontakt med sorgen.

RELATIONEN BEHØVER IKKE AT OPHØRE!

I terapien vil vi også have fokus på, hvordan du kan holde fast i at give den person, du har mistet, en fortsat plads i dit liv. At bære ham eller hende med dig videre.
Vi kan arbejde med at holde fast i minderne, i kærligheden og hvordan den afdødes værdier også kan have en plads ind i dit liv nu. I et narrativt sprog kaldes denne del genmedlemsgørende terapi.